- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
268

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udelukkende indskrænket til Localhandelen og Samqvem med de
tilstødende Lande.

Hundrede Aar efter Constantinopels Indtagelse, plantede Ivan
den Skrækkelige sit Banner ved det Caspiske Havs Kyster, og den
gyldne Hordes gamle Hovedstad kom under moscovitisk Herredømme.
Fra den Tid af have Historieskriverne kun Ulykke paa Ulykke, Feil
paa Feil at berette, og i de sidste tvende Sekler ere Astrakans
Aarbøger, der ellers vare saa rige paa Beretninger om Fremblomstren
og Velstand, næsten aldeles stumme. Det lader dog til at Astrakan,
under Ivan den 4de og hans Efterfølgere, fremdeles leverede persiske
og endeel mellemasiatiske Producter.

Et engelsk Compagni forsøgte endog over det Caspiske Hav at
knytte en Forbindelse med Persien og Turkmenien, men dets Bestræbelser
mislykkedes aldeles, og senere berøvede hollandske og engelske
Handelsforetagender i den persiske Havbugt Astrakan ethvert Haab
om atter at knytte sine gamle Forbindelser. Fra dette Øieblik af
blev Seiladsen paa det Caspiske Hav aldeles opgiven, og de faa
asiatiske Producter, som Rusland ikke kunde undvære, kom til det ad
en ligesaa farlig som kostbar Vei tillands. Da henimod Midten af
det 17de Aarhundrede Alexis Michaelowitsch besteg Thronen, var
Søveien til Persien næsten bleven til et Problem.

Denne Fyrste tilkommer imidlertid Æren for at Rusland atter
gjorde Forsøg paa at sætte sig i Forbindelse med Persien over det
Caspiske Hav. I Aaret 1660 blev der under Ledning af hollandske
Sømænd i Astrakan udrustet en Expedition, der skulde befare det
Caspiske Hav, men Kosakopstanden under Stenka Razin forpurrede
den. Atter faldt Sagerne tilbage i den gamle Tilstand, og førend
under Peter den Store, forekom Intet, der indvirkede paa disse
Egnes Handelshistorie; men under ham blev den asiatiske Handel
ikke glemt. Han henvendte hele sin Opmærksomhed, og hele sin
Aands Energi paa Orienten. Besjelet af den Idee, at lede den
indiske Handel gjennem sine Stater, drog han selv til Astrakan,
undersøgte Wolgas Mundinger, betegnede Pladsen for en Quarantaineanstalt,
og lod det Caspiske Havs Kyster opmaale af Hollændere,
indtil de politiske Forhold kunde tillade ham med Vaabenmagt at
grundlægge Kolonier paa det persiske Kystland. Russernes Seierstog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free