- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
276

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Mængde, ved Siden af hinanden liggende Boutiker, og som har
en indre Gaard, til hvilken man kommer gjennem en Port. Den
persiske Bazar var en Steenbygning, i hvis anden Etage de Fleste
af de i Astrakan værende Persere, fordetmeste Kjøbmænd, boede.
Deres Antal beløb sig tidligere til henimod 500, næsten samtlige
ugifte, og fordetmeste Commissionairer for persiske Huse, navnlig i
Masanderan og Gilan. Det russiske Prohibitivsystem, der har
tilintetgjort Astrakans Handel, har naturligviis ogsaa tvunget de
fremmede Kjøbmænd til at forlade denne By; kun nogle Faa ere blevne
tilbage og disse hindres kun ved Armod fra at forlade deres
Adoptivfædreland, hvor de kummerligt ernære sig ved Smaahandel.
Forgjeves speider man i de fremmede Bazarer efter de kostbare persiske og
og indiske Varer, der tidligere fyldte dem og blændede Øiet med
deres Rigdom og Pragt. De ere øde og tomme, og kun med yderste
Møie er den Reisende istand til at opspore en eller anden af de
asiatiske Frembringelser, han saa gjerne gad medbringe, som et
Minde om de Egne, i hvis Nærhed han befinder sig. Perserne
havde ikke i Astrakan nogen egen Medsched, og benyttede kun sjeldent
de talrige tartariske Medscheds, da de, som bekjendt, ere Tschiiter,
eller ogsaa Ildtilbedere. Hansteen fortæller, at han fik Tilladelse
til at besøge et Bedehuus hos en persisk Kjøbmand. I en stor Stue
stod et Skab med flere Hylder, paa hvilke forskjellige Gudebilleder
af Bronze eller Kobber vare opstillede; Glasdørene for Skabet vare
aabne, og paa en Klap foran det stode flere Metalkar, i hvilke der
brændte Spiritus. Perserne opramsede deres Bønner, og fore i et
væk med Hænderne gjennem Spiritusflammen, for ligesom at rense
og hellige dem. Efter endt Ceremoni fik Hansteen Lov til at gaae
hen og see paa Gudebillederne, men røre ved dem maatte han ikke.

Et af de interessanteste Bekjendtskaber vore Reisende gjorde i
Astrakan var Perseren Mirza Abdulla Veziroffs. Denne Mand
havde været Vezir hos den persiske Schak, men havde været nødt
til at flygte fra Persien, paa Grund af at en af ham anstiftet
Sammensværgelse, der havde til Hensigt at styrte Schaken fra Thronen,
var bleven opdaget. For nu at bevare Mindet om sin tidligere
Stilling destomere levende, lod han sig kalde Veziroff. Han var
nemlig i Astrakan bleven ansat ved det derværende Gymnasium som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free