- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
278

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

II. (til Humboldt.)


„Ærværdige Herre, af hvem, som ud af en Kilde, de ædleste
Dyder og Fuldkommenheder rinde, og hos hvem, som i et Skatkammer,
Viisdommens og Kundskabens kosteligste Perler ere nedlagte,
vær overbeviist om, at om det end ei staaer i Deres ydmyge Tjeners
Magt, i Ord at udtrykke den Glæde og Fryd, der fyldte vore
Hjerter ved Deres Høiheds verdensoplysende Sols Opgang over
Astrakan, idet den i sig indbefatter Alt, hvad der er elskværdigt og
godt, saa vil dog Mindet om den Lykke, i hvis Besiddelse vor
gunstige Skjebne idag har sat os, da vi viste os som Støvgran i
Solglandsen af en af Verdens lærdeste Mænd, vor Tids Plato, og
saaledes udmærkedes blandt vore Lige ved Æren og Fornøielsen af
Eders Høiheds glædespredende Aasyn, og aldrig kunne udslettes eller
udviskes af Deres ydmyge Tjeners Hjertekammers Tavle.“

Mirza Abdulla viste Hansteen Conceptet til disse Mindeblade,
paa hvilket Linierne dannede meget krumme Cirkelbuer. Grunden
hertil er den, at Orientalerne, der sidde paa Divaner og ikke kjende
vore Stole og Borde, lægge Papiret, som de ville skrive paa, paa
det høire Knæ, og idet nu Haanden under Skrivningen bevæger sig
fremad fra høire til venstre, dreies Papiret i modsat Retning, for
at det Punkt paa hvilket Pennen bevæger sig, stedse kan forblive
midt paa Knæet. I Reenskriften stode Ordene derimod i lige Linie.

Tæt ved den persiske Bazar ligger den indiske, der er bygget
af Træ. De i Astrakan boende Hinduer have aldrig været ret
mange, men i den sidste Tid ere de med Handelen aldeles forsvundne
derfra. Paa den Tid da Humboldt besøgte Astrakan, fandtes der
endnu nogle, og han og hans Reiseselskab havde Anledning til at lære
dem noget nærmere at kjende. De vare fra Multan og beskjeftigede
sig deels med Handelen og deels med at laane Penge ud mod høie
Renter, ofte indtil 36 pCt., hvorved de havde erhvervet sig store
Rigdomme, saameget mere som de levede tarveligt og vare ugifte.
Med kalmukiske Fruentimmer indgik de imidlertid som oftest Forbindelser,
og de derved fremkomne Børn ere i flere Henseender mærkelige.
De have en Typus, der kommer den europæiske temmelig nær,
idet de hverken have Kalmukernes skjeve Øine eller Hinduernes
Bronzefarve, ligesom der heller ikke i deres Charakteer og deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free