- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
280

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den første Bramin var bleven færdig med sin Forretning, lagde han
Seligranen hen foran sig, fyldte en Muslingeskal af en tilhøire
staaende Skaal med Vand, greb derpaa med den Venstre en Klokke
og ringede, medens han med den Høire bevægede Muslingeskallen i
Kredse omkring Gudebillederne, og fra Tid til anden atter heldte
Vand i Skaalen, indtil Skallen igjen var tom. Derpaa istemte han
tilligemed de to andre Præster en monoton Sang, hvorhos han i et
væk ringede, medens den ene Præst flog Bækkenerne sammen og den
anden kimede med Klokkerne, hvilket naturligviis frembragte temmelig
megen Allarm i det lille Værelse. Denne monotone Sang varede
en Stund, og da den var færdig, tog Braminen noget Brød, spiste
det, og øste derpaa med en temmelig stor Skee noget Vand af Skaalen,
smagte paa det, og gav det til de tvende andre Præster og de
tilstedeværende Hinduer at smage. Derpaa tog han en Armstage med
5 smaae Voxlys, tændte dem ved Lampen og rakte den hen til hver
af Hinduerne, som andægtigt varmede deres Hænder en Tidlang over
Lysene, og derpaa berørte deres Øine med dem. Hermed endte
Ceremonien, der ikke er uden en vis Lighed med Ceremonierne ved den
catholske Ritus.

En anden Reisende, Franskmanden Hommaire de Hell, beretter
Følgende om sit Besøg i en lignende Bedestue, hvilken Beretning,
for Sammenligningens Skyld, turde være af Interesse. „Man førte
os,“ siger han, „strax ved vor Ankomst til Astrakan, til en indisk
Bramins Huus, hvor vi skulde bivaane en Aftengudstjeneste. Vi
modtoges af denne paa det Høfligste og meest Forekommende; det
Værelse vi førtes ind i, laae mod Vest, og havde istedetfor Meubler,
kun store Divaner paa tyrkisk Viis. Det Eneste, der tiltrak sig vor
Opmærksomhed var et lille, i Muren anbragt Kapel, ved hvilket
tvende Præster allerede stode. Den Ene af dem saae uafladeligt mod
Vest, og fulgte med Andagt den nedgaaende Sol. De vare alle Tre
klædte i lange brune Klædebon, over hvilke der hang et hvidt Skjerf
paatvers, hvis tvende Ender slæbte paa Gulvet; en folderig Turban
af hvidt Musselin omsluttede de bronzefarvede Ansigter med deres
antike Profiler. Braminen, der var mindre andægtig end de andre,
smilede i et væk til os, idet han bevægede en uhyre persisk Vifte
frem og tilbage mod os. Imidlertid gik Solen ned, og dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free