- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
285

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Udflugt til det Caspiske Hav. — Wolgamundingerne. — Dampskibsfart paa Wolga. — Øen Birutschicassa med den nedre Quarantaine. — Fart paa det Caspiske Hav. — Bemærkninger angaaende det Caspiske Hav. — Fyrtaarnet paa Øen Tehetyribugri. — Wolgafiskerierne. — Det Caspiske Havs lave Beliggenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hav. Tre Werster nedenfor afsætter Bolda sig, og ved Astrakan selv
Kutum, der senere forener sig med hiin. Blandt de nedenfor Astrakan
værende Afløb ere Zarewa, Bachmakowka, Tschagan, Iwantschuk
og Bachtemir de vigtigste; men alle disse Arme, saavel de ovenfor
som de nedenfor, afgaae fra Wolgas venstre Side, og falde efter et
kort sydostligt og sydligt Løb i Havet, medens Hovedstrømmen stedse
holder sig tilhøire, og løber i en stor Bue ud i det Caspiske Hav.
Allerede efter at have afsat Busan forlader den nemlig sin østlige
Retning, og løber mod Syd og Sydost, i hvilken Retning ogsaa
Kysten trækker sig hen. Paa denne Maade danner Hovedstrømmen
næsten overalt Deltalandets Vestgrændse, men har derved fra Astrakan
og til Mundingen endnu en Længde af næsten 85 Werster, medens
Afstanden mellem Staden og Havet i lige Linie ikke udgjør
mere end 30 Werster.

Denne store Afstand, saavelsom ogsaa en paatænkt Fart paa det
Caspiske Hav, gjorde det raadeligt at foretage den omhandlede Tour
paa en Dampbaad, af hvilke der dengang fandtes een, der tilhørte
Regeringen og tre private, der hovedsageligt benyttedes som
Bugseerbaade. Seiladsen paa Wolga er, som allerede bemærket, i det Hele
taget vanskelig, og bliver det i endnu høiere Grad udad Mundingerne
til, hvor Havet med Paalandsvind altid sætter svær Sø ind,
der stærkt forsander de forskjellige Løb. Wolga synes i tidligere
Dage at have havt sit Løb ret ud i Havet, men efterhaanden har
den forgrenet sig og disse Forgreninger ere endnu hyppige Forandringer
underkastede, hvilket med Bestemthed kan paavises paa flere
Steder. I Dybden af Farvandet forekommer der af ovennævnte
Grund ogsaa de mærkeligste Omskiftninger, og hvor der det ene Aar
er seilbart Farvand, der kan man det andet Aar neppe flyde over.
At Udeblivelsen af Paalandsvind, der, saalænge den varer, altid
frembringer høit Wolgavande, ogsaa i denne Henseende er af væsentlig
Indflydelse, er naturligt; og man har Exempler paa, at Fartøier
ofte ere blevne staaende hele Fjerdingaar paa Bankerne, førend der
blev saa høit Vande, at de kunde komme af. Overhovedet bliver
Wolga allevegne, som allerede antydet, mindre og mindre vandrig,
og da denne Omstændighed vilde have en afgjørende Indvirkning
paa Astrakans Handel, saa havde man ogsaa, dengang der endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:06:18 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/eurasrus/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free