Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Udflugt til det Caspiske Hav. — Wolgamundingerne. — Dampskibsfart paa Wolga. — Øen Birutschicassa med den nedre Quarantaine. — Fart paa det Caspiske Hav. — Bemærkninger angaaende det Caspiske Hav. — Fyrtaarnet paa Øen Tehetyribugri. — Wolgafiskerierne. — Det Caspiske Havs lave Beliggenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved ogsaa indirecte Fiskene, efterhaanden aftager i det Caspiske
Hav, alt som dette tiltager i Saltholdighed, og at den Tid vil
komme, da det intetsteds vil have levende Dyr. Men heller ikke
denne Paastand holder Stik, saaledes som det ved nøiagtigere
Undersøgelser i den senere Tid har viist sig, idet der nemlig netop
derved er beviist Tilværelsen af Molluskarter i overordentlig Mængde,
der paastodes uddøde eller uddøende. Det større Udbytte af Fiskerierne,
der er en Kjendsgjerning i senere Tid, taler ogsaa imod hiin
Paastand, thi hverken bliver Fisken til af sig selv, eller finder
Næring, naar den ikke i Vandet er forhaanden, og Fiskens hovedsagelige
Næring bestaaer i Bløddyr, hvorhos det dog altid er at lægge Mærke
til, at Floderne, ved hvis Mundinger den meest opholder sig, tilføre
den en stor Deel Føde.
Som man vil erindre sig, vendte det Dampskib, der havde de
Reisende ombord, da det ikke havde Brændsel nok til en længere
Reise, og man gik tilbage ad samme Vei, som man var kommen,
forbi Øen Tschetyre bugri. For nærmere at besee denne besluttede
man at gaae iland, men det var ikke saa let gjort. Dampskibet
kunde ikke flyde længere ind, end paa tre Wersters Afstand og
Skibsbaaden kunde heller ikke lægge tæt ind til Land, saa at man var
nødsaget til at faae fat paa en fladbundet Fiskerbaad, der netop
befandt sig i Nærheden, og endda maatte man lade sig bære et
Stykke Vei, førend man endelig slap iland. Øen var som de fleste,
andre af samme Slags bevoxet med Siv paa Kysten, og der indenfor
fandtes England, hvor der græssede Qvæg, og hvor Høet stod
i Stakke, der vare omgjerdede mod Qvæget. Inde paa Øen var en
høiere liggende Samdslette, og der stod Fyrtaarnet, omgivet af nogle
Træhuse, og meget brøstfældigt, støttet paa alle Sider med Touge,
der vare fastgjorte til nedrammede Pæle. Det bestod af tre Stokværk,
af hvilke de tvende øverste havde Vinduer til alle Sider; det
var forøvrigt et halsbrækkende Arbeide at komme op i det, da de
yderst smudsige Stiger vare i en høist jammerlig Forfatning. Fyret
selv var meget simpelt og ufuldkomment; ved hvert Vindue i øverste
Etage stod der en flad Skaal med Tran i, paa hvis udadvendte
Side den Væge laae der skulde antændes; og i anden Etage stod
der et Lys i hvert andet Vindue. Den hele Fyrindretning var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
