Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Besøg hos Kalmukfyrsten Sered-Tschab. — Dchangir-Chan og hans Nybygd i Steppen. — Tilbagereise til Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
markedbesøgende Kirgiseres Antal beløber sig indtil 5000, der i Gjennemsnit
bringe 70,000 Beder og 12,000 Heste tilmarkeds.
Omegnen af „Chanens Telt“, er af forskjellig Beskaffenhed; mod
Nord er den fuldkommen tør, men mod Syd strækker sig først en
Mose, hvori der findes meget Vildt, derpaa kommer et høilændt tørt
Stykke Land og saa en overordentlig vidtløftig saltholdig Mosestrækning,
der naar den staaer under Vand kaldes „Sor“, men om Sommeren
naar den er tilsyneladende tør kaldes „Chak“. Den er imidlertid
paa den sidstnævnte Tid af Aaret meget farlig, Grunden er falsk,
Hængedynd, og man har Exempler paa at Tusinder af Dyr ere
omkomne derude, hvilket navnlig var Tilfældet i 1836, da over 1000
Heste slap igjennem. Mod Vest er Egnen sandig, og tildeels leret,
mod Øst findes derimod de tidligere omtalte Sandhøie, Rynpeskierne.
Nordvest for den her beskrevne Plads omtrent 180 Werster fra
Saratow, ligger en anden ligeledes af Dschangir-Chan grundet fast
Leir, der kaldes „Chanens Sommerleir“, der bestaaer af ni kun for
Sommeren indrettede Huse.
Professor Hansteen aflagde paa sin sibiriske Reise Dschangir-Chan
et Besøg, hvilket han paa sin charakteristiske Maade skildrer
saaledes: „En Eftermiddag indbød Chanen os til at drikke Thee i
hans Dagligstue. Da jeg sad ved Siden af ham i Sophaen, spurgte
jeg ham, om han kunde finde nogen eiendommelig Forskjel mellem
vore Ansigtstræk og de russiske, ligesom vi fandt hans Physiognomi
afvigende fra Russernes. Efter at han havde betragtet os i nogen
Tid svarede han Ja. Jeg spurgte nu Karelin (som man vil erindre
sig, hans tidlige Orenburgske Lærer) om han vel troede, at det vilde
more Chanen, ifald vi viste ham nogle Legemsøvelser, en norsk
Bondedands eller Sligt. Chanen modtog dette Tilbud med Fornøielse;
Fortepianoet, som jeg om Formiddagen havde gjort mig
Umage for at stemme saa godt som muligt blev nu baaret ind. Jeg
forlangte nu først en Flaske, lagde den paa Gulvet og satte mig
paa den saaledes at Halsen vendte samme Vei som Fødderne, medens
høire Hæl støttede mod Gulvet, og venstre hvilede paa Tæerne af
høire Fod. Balancerende i denne Stilling tog jeg i hver Haand
en Stage med et Voxlys, der skulde tændes ved et paa Gulvet
staaende brændende Lys, uden at jeg anderledes maatte støtte mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
