Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Besøg hos Kalmukfyrsten Sered-Tschab. — Dchangir-Chan og hans Nybygd i Steppen. — Tilbagereise til Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Gulvet. Efter nogle forgjeves Forsøg lykkedes det mig. Tauke,
Chanens ældre Halvbroder, prøvede paa at gjøre det efter, og gav
derved en god Bajazrolle. Efter at han flere Gange havde stødt
snart den ene, snart den anden Stage mod Gulvet og havde slukket
det brændende Lys, stødte han endelig med Næsen imod det, slukkede
det og trillede overende paa Gulvet. Derpaa balancerede jeg med
den ene Arm paa et Stolesæde og svingede Benene over
Stoleryggen, gik paa Hænderne, stødte Kolbøtter fremlænds og baglænds
og gjorde det saakaldte Reiespring. Flere af disse Øvelser gjorde
min Ledsager Lieutnant Due meget godt efter, men Sultan Tauke
vakte som Bajaz almindelig Munterhed. Han var lille, undersætsig,
bredskuldret og tykmavet, og for at være ganske ugeneert, trak han
sin Kaftan af, og vi havde derved det fuldstændige Billede af en
europæisk Bajaz for os, idet en Manchesters Trøie gik halvt ned
over hans vide Lærredsbuxer, ud af hvilke der stak et Par tykke
Støvler, hvortil endnu kom en spidspullet Hue. Ved ethvert af
hans klodsede Forsøg, som han dog gjorde med et vist comisk Lune,
faldt Huen af hans glatragede Hoved, hvorover Chanen loe saa han
var nær ved at briste; det var for os Alle en overordentlig moersom
Scene. Da Kirgiserne der vare udenfor i den store Sal, hørte al
denne Munterhed, kiggede de gjennem Døren ind i Stuen, klavrede
for at komme til at see Noget, op paa Skuldrene af hinanden, og
tumlede af og til ned af bare Latter, hvorved vor Munterhed end
mere forhøiedes. Endelig bad jeg Lieutnant Due at sætte sig ved
Fortepianoet og spille op til en Halling. I mine Skoledage havde
jeg i Markedstiden stundom seet Bønderne dandse denne Dands og
jeg kjendte nogle af de kunstfærdige Kast eller Spring, som deri
forekomme; saa godt som muligt prøvede jeg nu paa at gjøre dem
efter, og da jeg var færdig med Dandsen kom Karelin hen til mig,
og bad mig om at gjentage den. Jeg spurgte ham om Grunden
til denne Begjering; han sagde at han ikke kunde sige mig den nu,
men at jeg dog endelig maatte opfylde den. Det gjorde jeg da, og
medens jeg udførte mine Spring, lagde jeg Mærke til at Døren
til Fatimas, Chanens Hustrues Værelse stod paa Klem, og i den
mørke Stue kunde jeg ogsaa skimte en hvid Skikkelse. Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
