- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
7

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 6 ATHEN UNDER PERIKLES.



hænder er ogsaa uden al tvil reminiscentser fra
Grækerfolkets udspring i det asiatiske moderfolk i den graa
oldtid.

Man maa tænke sig, at ialfald en del af
grundvævet i sangene er opstaaet endnu, mens folket
hovedsagelig levede som hyrder, og forinden endnu nogen by
var biet bygget. I de deilige græske landskaber, hvor
uhyre, tropisk frodige, skovstrækninger vekslede med
glittrende snetinder og mørke fjordarme — Grækenland
ligner i høi grad Norge, — har den helleniske stamme
i lange tider levet sit nomadiserende friluftsliv.
Ligesom fiskeren paa den ensomme, norske kyst blir en
melankolsk mand, og ligesom høifjeldsbonden i
kvældingen kan nynne toner hen for sig, saa tunge af
ørk-mæssigt øde, at de kun kan lignes med dumpe sukke,
saaledes blev ogsaa den helleniske hyrde, som drev sin
hjord foran sig henover sletten, et menneske, hvis lynne
stemtes af den omgivende, knugende, trøstesløse natur
og hvis lok og fløitespil derfor lød saa usigeligt trist
og vide.

Enhver, som har ligget alene i baad ude paa det
aabne hav, vil have følt den rædsel, som kan gribe én
og som næsten kan bringe én fra sans og samling.
Den-mindste lyd i baaden, en kobbes pludselige
stikken-hovedet-op af sjøen, ja éns eget aandedræt kan skræmme,
saa man ængstelig sér sig om efter liv — hvad enten
det nu maatte være noget kjendt eller ukjendt. Det er
denne forfærdelige følelse af sin egen betydningsløshed
i alnaturen — »Pans rædsel« — som hos os i Norden
har skabt sagn om havfruer og havmænd, om nøk og
draug. Og det er den samme rædsel, som i
Grækenland skabte naturguder som nymfer og fauner, nereider
og satyrer. Naar gjætergutten lagde sig til for natten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free