- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
102

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

ROM UNDER AUGU3TUS

Den lille tyksak var Horats. Han var allerede lidt
graasprængt og led af en øiensygdom, saa øinene var
rødt underløbne. Hans udseende var meget uheldigt,
og den, som ikke ved nærmere bekjendtskab havde
lært hans aandrighed og kvikke konversation at kjende,
maatte antage ham for en smaaborger i kisteklæder.

De fandt Mæcenas henstrakt paa en elfenbens sofa
i paladsets vestlige søilegang, der vendte ud mod det
larmende Forum og det høie Kapitol. Hans belte var
faldt ned paa gulvet ved haiis side, og paa det
purpurrøde tæppe, som dækkede ham, laa en opstaaet bog,
hvori han netop havde læst.

Vergil forestillede Horats for den mægtige minister,
som henvendte nogle smigrende ord til ham. Denne,
som ellers var den slagfærdige selskabs- og
verdensmand, var imidlertid saa generet og keitet, at han biot
stod og stammede.

Fra den dag af var bekjendtskabet indledet. Inden
et aar var Horats optaget i Mæcenas* og keiserens
nærmeste kreds.

Særlig blev han en ven af Mæcenas. De to
sym-pathiserede, som sjelden to mænd kan det. De
omgikkes daglig og tilbragte mangen en aften ude paa
paladsets terrasse, hvorfra blikket kunde glide hen over
den halve by. Begge var fine, sensible naturer, og
begge afskyede alt, som var hæsligt. Alderdommen
med sine rynker og døden med sin ubønhørlighed stod
for dem som noget, de helst vilde lade være at tænke
paa, men som de ikke destomindre næsten altid kom
til at tale om.

Digteren blev af sin høitstaaende ven overhobet
med gaver og behøvede for fremtiden ikke at lide
nogen nød. Han fik saaledes en deilig, liden villa i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free