Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROM. UNDER AUGUSTUS. IOI
fornemme Roms selskabelighed som gjennem et
endeløst hav, og for det tredie maatte han gjøre keiseren
og Mæcenas sin skyldige kur. Den sidstes raffineret
dekadente sind og Horats1 hæderlige epikuræisme gik
ypperligt ispand. Begge var kunstnersjæle og begge
af samme alder. Med aarene blev imidlertid Mæcenas
mere og mere ulykkelig, ja ligefrem syg — væsenlig
som følge af sit sørgelige forhold til sin hustru. Han
beklagede sig for Horats, der forsøgte at trøste ham,
blandt andet i følgende , digt: »Hvortil disse klager,
som martrer mig til døden? Nei, guderne vil ikke
tillade og jeg giver ikke mit samtykke til, at Du, Mæcenas,
skal dø før mig — Du, mit livs støtte og store pryd I
Aah! dersom skjæbnen berøvede mig halvdelen af mit
væsen, hvad skulde der vei blive af den anden halvdel?
Nei, den dag vil lyse over tvende døde. Og det er
ikke bare en tom og forfængelig talemaade. Jeg er
beredt, ja, jeg er ferdig til, naar tiden er inde, at
begive mig sammen med Dig paa den sidste reise. <
Spaadommen gik i opfyldelse. Horats døde biot
en maaned efter Mæcenas. De to venner blev paa
keiserens foranstaltning begravet ved hinandens side
paa den Esquilinske høide, hvor de saa mangen stund
havde siddet og passiaret og ladet blikket glide ud
mod bjergene i horisonten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
