- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
115

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115 rom. under augustus.

ioi

Han fortæller om sine sidste timer før afreisen.
»Ak, naar jeg tænker paa hin grusomme nat,« siger
han, »saa bliver jeg endnu vaad under øienlaagene. Jeg
var helt fortumlet over keiserens budskab og fik ingen
tid til forberedelser, hverken til at udvælge mig slaver
eller reisefølge, hverken til at anskaffe mig de
nødvendige klæder eller en vogn. Jeg var overvældet,
som rammet af et lyn . . I afskedens stund henvendte
jeg et par ord til mine sørgende venner — de, som
forhen havde været saa mange; nu var de biot en eller
to. Min hustru graat, saa taarerne sillrede ned ad
hendes uskyldige kinder. Min datter, som var gift i
Nordafrika, vidste intet om min skjæbne. Hele huset
gjenlød af suk og klage; alt frembød udseendet af en
ikke stilfærdig begravelse . . Idet morgenstjernen tændtes
paa himmelranden, kom afskedens øieblik, og det var,
som rev man en del af mit legeme fra mig«.

Han klager bitterlig over det barbariske land,
hvorhen han er biet forvist. »Nabofolkene er raa barbarer,«
skriver han. »Det er Sarmater, Besser og Geter og
mange andre, hvis navn jeg ikke værdiges at nedskrive.
Saalænge sommeren varer, tjener floden Ister os til
bolværk mod deres angreb og indfald. Men naar den
kolde aarstid indtræffer med sit hvide marmordække
og lægger is paa vandet, da er egnen utrygg*« Han
skildrer indvaanerne som rene vildmænd. »Man hører
istapperne i deres haar skrangle mod hverandre om
vinteren,« bemærker han. Den eneste fornøielse, han
har, er i snesmeltningen at spadsere om paa kysten og
se paa de fragtskibe, som kommer seilende. Men sjelden
antræffer han noget fartøi, som kan bringe ham
efterretninger fra hjemmet og Italien.

S*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free