Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 rom. under augustus. ioi
Intet romersk digterværk naar disse Ovids
klagebreve i underdanigt keiserfjæsk. De er saa meget mere
uappetitlige, som man føler, at de biot er skrevne for
at opnaa formildelse af exilet.
Ikke mindst af den grund lukkede da ogsaa
Augustus ørene til for digterens bønner: der kom
hverken formildelse eller eftergivelse og absolut intet
svar, som kunde give haab. Den forbrydelse, hvortil
han havde været vidne, har formentlig været af særlig
kompromitterende art. Det var forgjæves, at Ovid
reiste et tempel for keiseren, det var forgjæves, at han
i sine skrifter o firede alle Olympens Guder for herskeren;
denne var og blev ubønhørlig.
Efter fem aars forløb døde keiseren, og Ovid satte
sit haab til hans efterfølger, Tiberius. Men forgjæves.
Den forhen saa feterede, nu saa ulykkelige, digter gik
til den evige hvile tre vintre efter, aar 17 efter Kristus.
Efter Augustus gik det ned ad bakke med det
romerske rige. Al digtning og alt aandeligt liv sank
langsomt sammen. Fremmede barbarer strømmede ind
over grænserne. Oldtidens civilisation trampedes ned
under hestehovene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
