Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den provençalske trubadurpoesi. 133
Bernard af Ventadour var en af de
kjærlig-hedssangere, om hvem der gik mest ry. Han var søn
af en forvalter paa slottet Ventadour i Limousin,
Vi-komtehoffet her var et af samlingsstederne for alle
tidens trubadurer. Bernard begyndte tidligt at digte,
og man forstaar af hentydningerne i hans sange, at
han først tilbad slotsherren, Vikomte Ebles den tredies
anden hustru Azalais. For at skjule sin elskov for
hendes gemal, benævner han hende Bel-vezer, det er
den, som er smuk at skue. »Oh!« udbryder han.
»Hvor gjerne vilde jeg ikke træffe min dame ene, naar
hun sov eller lod som om hun sov, saa jeg kunde
stjæle et kys fra hende! Thi jeg har ikke mod til at
bede hende derom. Oh, min dame, vi skrider langsomt
frem i elskov. Og tiden rinder!« Azalais er i hans
tanker ved alle døgnets tider. »Om aftenen, naar jeg
klæder mig af for at lægge mig,« fortæller han, »saa
véd jeg saa vei, at jeg ikke faar sove: jeg ligger vaagen
og mister min søvn ved tanken paa min dame.«
Vikomten syntes imidlertid, at tonen i hans sange
overskred den grænse, som en trubadur kunde tillade
sig overfor en dame. Han viste ham derfor bort fra
sit hof og holdt i lange tider sin hustru under en saa
streng opsigt, at hun tilsidst bekvemmede sig til at
sende sin tilbeder det bud, at han for hendes skyld
maatte drage bort fra egnen.
Bernard reiste til Henrik II’s hof i Normandiet.
Denne fyrste var gift med Eleonore af Guienne, den
før omtalte grev Vilhelm af Poitiers datterdatter og
kong Ludvig VII’s fraskilte hustru. Hun trak en mængde
trubadurer til sit hof, og Bernard, der maatte have en
ny dame at besynge, fandt sin regning i at digte til
hendes pris. Trubadurerne sang næsten altid til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
