Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den provençalske trubadurpoesi. 141
glimrende parader; hendes natur tilsagde hende ogsaa
at dømme i hjertets ulige interessantere kampe og
turneringer.
Følelsen af i langt høiere grad end manden at
sidde inde med den største og delikateste forstaaelse
af kjærlighedens væsen og virke bevægede de
provençalske adelsdamer til at slutte sig sammen og grunde
de eiendommelige kjærlighedsdomstole, som særlig
florerede i tiden fra 1150 til 1250.
De kom overens om visse love; at krænke en af
disse, var det samme som at forbryde sig mod elskovens
inderste karakter og helligste princip. Med disse
paragrafer som grundlag indbød de saa al verden til at
forelægge sig alle mulige tvistemaal kjønnene imellem,
og i den grad var kvinden anset i de dage, at der kom
hundreder og atter hundreder, som lagde afgjørelsen
af sine intimeste erotiske og ægteskabelige forhold i
disse damedomstoles hænder.
De tolv første paragrafer i denne kjærligheden
lovbog lød saaledes:
§ I. Causa conjugii non est ab amore
ex-cusatio. — Ægteskabet er ingen hindring for
kjærlighed.
§ II. Qui non celat, amare non potest. —
Hvo, som ikke kan tie, er ikke kjærlighed værdig.
§ III. Nemo duplici potest amore ligari.
— Ingen kan forpligtes til at underholde et dobbelt
kjærlighedsforhold.
§ IV. Semper amorem minui vei crescere
constat. — Kjærligheden bør enten vokse eller
aftage.
§ V. Non est sapidum quod amans ab in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
