- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
172

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 de italienske stormestere.

smigrere. Tusinder af blaafrosne hænder stikker op af
isen, hist og her lyser et af smerte fortrukket ansigt
frem i en revne, og af og til lyder de ulykkeliges
jammer. Den klinger som hundegjøen; thi de har
forlængst tabt sit menneskelige mæle.

I denne helvedes dybeste frostkj ælder ligger
brodermorderen Kain, forræderen Judas Iskariot samt
oprørerne Brutus og Cassius.

Det er den kolde, beregnende hjertefalskhed, som
digteren placerer i det dybeste helvede.

Syndens og skyldens verden er nu gjennemvandret.

Vergil gaar fremdeles foran og Dante efter. De
følger en hulvei gjennem klippemasserne og naar langs
en brusende elv frem til en revne, hvorfra de skimter,
fjernt oppe, den blaa stjernehimmel.

Overgangen sker nu til værkets anden afdeling:
Skjærsilden. Digteren tænker sig denne i skikkelse af
et mægtigt bjerg, der har form af en omvendt tragt og
er beliggende paa en ø ude i oceanet. Rundt om de
svagt opadskraanende sider er der syv afsatser,
indbyrdes forbundne ved trapper, og paa disse afsatser
lever de angrende sjæle. Øverst oppe paa den mod
himmelen ragende top tænker digteren sig det jordiske
paradis. Her svæver Beatrice omkring, hvidsløret og
med en olivengren i haanden.

Kreds efter kreds stiger de to vandrere op ad
bjerget. Helvedes ynk og jammer er nu forstummet;
her raader kun tilfredshed og glæde, — og jo høiere
mod ætheren de kommer, desto mildere er luften, og
desto større fryd er der blandt de angrende aander,
som bebor bjerget.

For hver afsats taber synderne en af sine slette
egenskaber — helt til de øverst oppe, ved et bad i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free