- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
175

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de italienske stormestere.

175

Det kan, naar alt kommer til alt, være ligegyldigt,
enten Dante var republikaner eller monarkist, enten han
var for eller imod dette eller hint religiøse spørgsmaal;
hovedsagen er ikke hans meninger og anskuelser;
saadanne er tidt biot at anse som udhængsskilte;
hovedsagen er det, der ligger indenfor — det dybt individuelle
i naturen, der betegner mennesket som Dante.

Og her staar vi ved kjernen i »Den guddommelige
komedie«. Digteren har ikke biot leveret et abstrakt
værk til det høiædle menneskes pris, det er sig selv,
han har ment, det er sit eget indre, han har holdt
dommedag over — sit eget indre med dets helvedes
afgrund og dets angerens bjerg. Han har steget ned i
sin grublende og fredløse sjæl som i et ildgnistrende
helvede, og digteren har drømt, at han ad angerens
vei vilde kunne naa den indre fred, som hans glødende,
ekstatisk-urolige aand mest af alt længtede efter.

Desværre — det var og blev kun en drøm.

Ligetil sin sidste dag vankede Dante landflygtig
om i Norditalien, febersyg af tvil og mistrøstig over
ikke at kunne løse tilværelsens store gaade.

Krøniken ved at fortælle om hans af tanker plagede,
pinte sjæl. Paa en af de høider, der rager frem over
bugten ved Spezzia, stod i digterens sidste leveaar
munkeklosteret Santa croce del corvo. En
aftenstund saa’ prioren, hvis navn var Illario, en fremmed
skikkelse nærme sig borte paa sletten. Den fremmede
var af middels høide og klædt i en rød kappe med en
rød hætte foroven. Inde i øienhulerne brændte et par
dybe, grublende øine; næsen var lang, underlæben
fremstaaende; det hele ansigt var som et magert
kjærring-eller oldingeansigt. Han gik langsomt og høitidelig frem.

Prioren spurgte, hvad han søgte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free