Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ITALIENSKE STORMESTERE. 188
flodens bred. Han selv sad paa en bænk, idet hun
gik forbi. Idet hun nærmede sig, reiste han sig og
hilste ærbødig. Hun tilkastede ham som svar et saa
brændende blik, at det alene — skriver han — »vilde
have været tilstrækkeligt til at sone en tordens vrede«.
Han skalv af glæde og bevægelse, da hun forsvandt
for hans blik borte paa landeveien. »Nu føler jeg,«
udraaber han, »et saa mangfoldigt behag, at jeg ikke
mere kjender nogen pine.«
Hans lidenskab for hende har, mærkeligt nok,
holdt sig paa det første forelskelsens stadium. »Alt er
endnu ved det gamle,« bemærker han i en sonnet til
en ven. »Laura binder mig til sig. Snart viser hun
sig ydmyg, snart stolt; snart ser jeg hende streng,
snart mild, snart vred og snart igjen from. Her hørte
jeg hende synge, der satte hun sig ned i græsset;
her vendte hun sig efter mig, og der lo hun, idet hendes
kinder skiftede farve.«
Et gemyt som Petrarcas maatte i høi grad blive
forrevet og opjaget ved denne evige elskovspine.
Digteren fattede derfor den beslutning at bosætte sig
et stykke fra staden — i Vauclusedalen ved Avignon —
for ikke at være fristet af den elskedes umiddelbare
nærhed. Han kjøbte et lidet hus paa en halvø i den
deilige elv Sorga, der gjennemstrømmer dalstrøget. Og
her søgte han i sin digtning, i sine blomster, i fossesuset,
den fred, som han ikke fandt. »Alt synger til mig om
min kjærlighed,« siger han i et af sine digte, »ja
den ganske dal kjender mine bittre kvaler–«
Men længe kunde han ikke dy sig. Han maatte
drage ind til Avignon, hvor han hos en ven havde et
værelse staaende. Som oftest levede han stille og
tilbagetrukket, men af og til kastede han sig ud i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
