- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
203

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE ITALIENSKE STORMESTERE.

203

man forstaa, at kabalerne var mange og rænkerne
mangeslags.

Johanna var imidlertid den retmæssige, virkelige
regentinde. Men hendes omgivelser var saa slette, at
hun lidt efter lidt paavirkedes af dem og, skridt for
skridt, sank ned i letsindets og skammelighedernes
sump. De hæderlige mennesker, der var vidner til den
stedse omsiggribende demoralisation, havde intet andet
at gjøre end at kaste sig ud i malstrømmen eller trække
sig bort fra hoffet. Det sidste gjorde kong Roberts
endnu gjenlevende enke samt prins Andreas’ moder.
Den første gik i kloster, den anden reiste tilbage til
Ungarn.

Blandt Johannas raadgiverinder nævnes særlig to
kvinder, hvilke alle historikere er enige om at
fordømme. Den ene var kong Roberts svigerinde, Katharina,
Philip af Tarents enke og Carl af Valois’ datter. Hun
lod sig titulere »Keiserinde af Konstantinopel«. Den
anden var en viss Philippa, oprindelig en vaskepige fra
Catania, der i sin tid var biet antat som amme for de
kongelige børn, og som senere havde giftet sig med en
af hofkokkens frigivne slaver. Ægteparret forstod i
den grad at indsmigre sig hos den gamle kong Robert,
at hun, Philippa, fik Johannas opdragelse paa sin
samvittighed, og hendes mand, den forhenværende slave,
overøstes med tillidsposter og rige gaver.

Johanna var, som sagt, en heftig, sanselig natur.
Hun var forlængst færdig med den raa Andreas og
havde efter sit ægteskab indladt sig paa mangeslags
eventyr. Men særlig var hun glad i en søn af
»Keiser-inden af Konstantinopel«, prins Ludvig af Tarent. Det
var en af hoffets skjønneste unge mænd — og han
gjengjældte hendes følelser. Ja, det fortælles, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free