Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ITALIENSKE STORMESTERE. 233
Det har ikke været en sneversynt aand, der har
skrevet de linier, og det har endnu mindre været en
afhængig sjæl, der i hine dage, da kirkens ban som en
svovlstraale truede enhver oprører, saa aabent vovede
at sige sin mening.
Der har været et helvede af tvil og grubleri paa
bunden af Boccaccios hjerte, og det er denne hans
egen fortvilelse og hænders vridning, der i skildringen
af pesten i Florenz gav den mørke baggrund for det
opspilede, nervøst opjagede galgenhumor, der bølger i
hans hundrede fortællinger.
Men, som vi før har gjort opmærksom paa, digteren
var fattig og han stod ensom i kampen saavel mod
sine indre tvil som sine ydre fiender.
Han var en ensom kjæmper. Blandt tidens store
aander havde han biot Petrarca til ven. Men denne
formaaede ikke at sprede lys i hans sjæls mørke, og
Dante, til hvem han saa op som til en Gud, var død
for mere end fem og tyve aar tilbage. Man kan mellem
linierne i indledningen til Dekamerones fjerde dag læse
sig til hans fortvilelse og faa et indblik i de angreb
fra ydre modstandere, han i anledning af sine historier
var gjenstand for. »Mine fiender«, skriver han, »er
allerede nu, da jeg ikke har fuldendt en trediedel af
mit værk, saa talrige og saa overmodige, at de, før
jeg kommer tilende dermed, har formeret sig i den
grad, at de med ringe anstrængelse ganske kunne
ødelægge mig.«
Man ved da ogsaa, at han i disse aar forgjæves
søgte, dels i Florenz og dels i Neapel, at faa en eller
anden lærerstilling, som kunde skaffe ham det
nødvendige til livets ophold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
