Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
renaissancens mænd.
De to bliver gode venner, og vandringsmanden,
hvis navn er Panurgos, fortæller sine reiseeventyr; thi
han har vanket baade vidt og langt om i verden.
Værst gik det ham i det land Tyrkien, hvor han blev
fanget og sat paa stegespid for at krydre en eller
anden fin stegesauce. »Og hvordan slåp I saa med
livet fra den affære?« spørger Pantagruel. »Jo,« svarer
Panurgos, »jeg lagde mærke til, at kokken, som skulde
vende spiddet, var sovnet ind. Saa greb jeg en brand
af ilden og kastede den i hovedet paa ham, saa han
øieblikkelig døde og saa huset gik op i lys lue. Derpaa
tog jeg spiddet til lanse og stegepanden til skjold og
slog mig gjennem Tyrkernes rækker. Nu var sagen
den, at der jo lugtede stegt kjød af mig, og jeg fik
en masse graadige hunde efter mig. Da kan I tro, jeg
var ræd for at faa tandpine.« — »For at faa tandpine?«
spørger Pantagruel forbauset. »I maatte da i den
kritiske situation, hvori I befandt jer, have vigtigere
ting at tænke paa end det at faa tandpine.« — »Ja
naturligvis,« svarer Panurgos, »men det var ikke mine
egne tænder, jeg var ræd for; det var hundenes tænder,
for jeg vidste, hvor ondt det gjorde, hvergang de bed
mig i læggene.«
Sammen med Panurgos og nogle faa andre venner
foretager Pantagruel en vidtløftig reise til Dipsodernes
land. Reisen er opfyldt af de mærkeligste eventyr og
hændelser, og overalt finder digteren anledning til at
lade sin uhyrlige troldlatter rulle henover tidens alle
fænomener. Indhyllet i den mest brogede og
storslagne digterfantasi lader han sin sunde forstands humor
spille hen over alle hine dages foreteelser — fra selveste
paven og ned til munkevæsenet, fra Sorbonnens lærde
pedanteri til de brutale inkassatorer, fra den evige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
