Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
renaissancens mænd.
begeistringen var imidlertid ikke nogen forbigaaende
følelse hos ham. Den laa ham og hele hans familie
saa at sige i blodet, ja helt til sin død ansaa han
soldaterlivet for det skjønneste og ædleste. Overalt i
sine skrifter morer han sig med at lade krigsmænd
gjennemprygle pedantiske stuelærde. Etsteds fortæller
han om en af sine forfædres vældige bedrifter og
tillægger stolt: »Han var beskeden overfor sine venner.
Men naar han stod overfor en fiende, da fandtes ei hans
lige hverken blandt Maurere eller Kristne.« Personlig
uforfærdethed og fysisk styrke betog ham som intet
andet. »For gud og konge!« var hans feltraab.
Familiens traditioner følte han hvile paa sig. Noblesse
oblige.
11567, da han fyldte sit 20de aar, kom en romersk,
litterært interesseret, kardinal til Madrid. Hans navn
var Acquaviva. Ved et tilfælde kom han gjennem den
gamle præst, Juan de Hoyos, til at læse nogle af
ynglingens haandskrevne digte. Han forhørte sig om
den unge mand og endte med at foreslaa ham at følge
med som sekretær eller page.
Cervantes antog tilbudet og fulgte kardinalen til
Rom. Men her, hvor alle efterretninger fra krigen
samlede sig som i et brændpunkt, og hvor det ligesom
gav ekko af slagtummelen, vaagnede krigsbegejstringen
som aldrig før hos den unge Spanier. Ikke lang tid
efter kastede han alle betænkeligheder paa hylden,
forlod kardinalen og meldte sig til tjeneste hos Don
Juan, øverstkommanderende over den spanske flaade,
der laa i Neapel, ventende paa sine tyske
forbundsfæller.
Dette var om høsten 1571.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
