Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
renaissancens mænd.
Tyrkernes skibe nærmede sig langsomt De
brogede farver lyste i solen. Det myldrede af soldater
paa alle dæk.
Lidt efter stødte de to flaader sammen og begyndte
det berømmelige slag ved Lepanto — slaget mellem
Østen og Vesten, mellem barbari og civilisation.
Krigsskibene trængte sig frem mod hinanden; der fægtedes
paa livet, mens ligene faldt ned fra skanserne, og
havet lidt efter lidt farvedes rødt i en vid omkreds.
Krudtdamp og kanontorden; raab og jammer og
tyrkiske brøl fyldte luften.
De Kristne stormede frem; Tyrkerne veg; deres
admiral, Ali Pascha, blev dræbt; deres flaade
oversvømmet af Spaniernes horder. 30000 lig laa paa
valpladsen, 15000 tyrkiske slaver faldt i Europæernes
hænder.
Den unge Cervantes havde tappert taget del i
slaget, og han skulde ogsaa faa et livsvarigt minde
derom. Han skriver selv i et brev: »I samme øieblik,
som jeg hørte seirsfanfaren blæses hen, fra skib til
skib, husker jeg, at jeg stod med høire haand paa
sværdheftet, og fra den venstre randt der blod i
strømme. Men saa stærk var min glæde over, at de
Vantro var biet beseiret af os Kristne, at jeg glemte
baade min af en kugle gjennemborede haand og mit
af et sabelhug saarede bryst.«
Han var stolt som et barn over at have været
med i dette vigtige slag og ikke mindst over, at han
var biet alvorlig blesseret. Han blev aldrig træt af,
saavel mundtlig som skriftlig, at fortælle derom. I sine
senere digteriske arbeider kommer han atter og atter
tilbage til denne begivenhed. »Jeg var med,« udbryder
han med selvfølelse, »hin herlige dag, da Asiaternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
