- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
330

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

REN AISSAN CENS MÆND. 330

virker paa ham som et vinterveir af isnaale. Han ser
sig beklikket af infame tunger; han ser, at han har
fiender, som gjerne vil vælte skam over hans anseelse;
han omtaler sig selv som syndefuld og bodfærdig;
hans følsomhed vokser med hans stedse mørkere og
bittrere humør.

Shakespeare var nu i firtiaarsalderen, og det er
fra denne tid, at mesterværkerne fra den anden halvdel af
hans digterproduktion stammer — de, der staar lig taarne
paa hans digtnings hele bygningskompleks. Havde
han forhen vist sig genial i skildringen af stærke og
ubøielige følelser, er han det nu om muligt i end høiere
grad i de lidenskabernes grufulde tragedier, som heder
Hamlet, Othello, Kong Lear, Macbeth og Timon fra
Athen. Hans blækhorn ryger som af et krater, og
hans pen tegner skikkelser, der hver for sig indeslutter
en verden.

Hamlet er den store livsskuffelse. Al tro, al
begeistring, enhver illusion er ormædt af tvil, af nagende
spørgsmaal, af »den gustne, syge reflektion«.
Tungsindig gaar han omkring i sin interessante bleghed,
husende ingen længsler, biot én tanke: hævn. »I den
folkelige bevidsthed er han biet typen paa en nøler
og en drømmer,« skriver dr. Georg Brandes om ham.
»Men man har misforstaaet Shakespeare, naar man i
Hamlet har set en ganske moderne reflektionssyg uden
evne til handling — han, som har krudt i alle
nerver og alt geniets sprængstof i sin natur.« Hamlet
er alt og intet, samtidig indbegrebet af den høieste
kultur og den største unyttighed. Ved hans side staar
den skjønne, blegt afsindige Ofelia som en ængstelig
efeu i skyggen af en en interessant ruin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free