- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
333

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REN AISSAN CENS MÆND.

333

Saaledes taler Timon, og mere livsskuffet kan der
vei næppe tales. »Alt, hvad Shakespeare i de senere
aar havde oplevet og døiet, alt, hvad han havde lidt
af skuffelser paa grund af andre menneskers æreløshed,
og alt, hvad han havde tænkt over det udstaaede,
sammentrængte han i Timon fra Athen, og af dette
ler,« siger dr. G. Brandes, »formede han denne ene
store, desperate skikkelse, menneskehaderen, hvis vilde
rhetorik er som en mørk essens af tungt blod og galde,
udsondret for at lindre kval.«

Hvilket mørkt livssyn aander der ikke ud af disse
Shakespeares storværker fra hans ældre aar! Visselig,
digteren havde ikke kunnet skrive Hamlet, uden at han
selv har havt noget af Hamlets natur, og ikke Othello
uden at han har havt sin Jago, og ikke Kong Lear uden
at han har vidst, hvad lidelse vil sige, og ikke Macbeth
uden at han har følt sjæleangst. Han vilde ogsaa
næppe have formaaet at skabe saa sælsomme
kvindeskikkelser som Ofelia, Desdemona, Cordelia og lady
Macbeth, hvis han ikke selv havde ligget under for
stærk paavirkning af kvinder. Vi har ovenfor set,
hvorledes han, lænkebundet af sin elskov, er biet pint
som under det ubarmhjertigste marterinstrument.

Hans ulykkeligste periode har saaledes affødt hans
dybeste og mest vidtrækkende dramaer. Ubønhørlig
gaar han menneskenaturen paa klingen, blottende den
for alt skaberi, al affektation, alle hensyn til samfund
og medmennesker, saa vi ser lige ind paa de nøgne
lidenskaber og følelser, lige ind paa den menneskelige
selvagtelse. Dér er det, han lader sjælekampene rase,
dér er det, skylden faar sin straf og fortjenesten sin
belønning. Men for at naa saa langt ind, tager han
ikke i betænkning at benytte sig af alle midler. Frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free