Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343 KLASSICISMEN I FRANKRIGE.
var det digtere og litterater, Malherbe, Balzac, Voiture,
og last but not least, den senere saa berømte Corneille;
han lignede en tyk og klumpet landmand fra provinsen
og maa med sin plumpe fremtræden have virket næsten
komisk afstikkende mellem de andre saa belevne
hof-og selskabsmennesker.
Noget særskilt forsamlingsværelse kendte man i de
dage ikke til, og værtinden med sin datter Julie —
senere markise af Montausier — modtog gjæsterne,
siddende paa sengen inde i det med blaat betrukne
soveværelse (la chambre bleue). De sidste litterære
og politiske begivenheder blev her drøftet, en og anden
af gjæsterne oplæste et digt, som derpaa diskuteredes,
konversationen blev ført med den høieste kunst og
galanteriet drevet ud i det største raffinement, — kort
sagt, fra det aristokratiske hotel de Rambouillet
udgik de anskuelser, som senere skulde blive opinion,
og de manerer, som senere skulde blive comme il faut.
Hvad Le Figaro er idag, det var hotel de
Rambouillet dengang. Det blev begyndelsen til de
mange »saloner«, som i de følgende par aarhundreder
skulde give det litterære liv i Frankrige sit særpræg.
Allerede efter faa aars forløb krydde og vrimlede det
i Paris og rundt om i provinsen af efterligninger.
Enhver dame, der vilde gjælde for fornem, maatte
holde »salon«, hvor digte oplæstes og digterværker
kriticeredes; enhver blaastrømpe ansaa sig forpligtet til
at skjønne sig paa litteratur; det blev en mode, som
ingen »sociabel« kvinde kunde unddrage sig for. Men
det at skjønne sig paa litteratur, blev snart vrængt om
til den vamleste smagsaffektation og det laveste
fornem-hedslefleri; hovedsagen blev til syvende og sidst at
agere hoffahig, fin og belæst. Deres indbildte aands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
