- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
347

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347 KLASSICISMEN I FRANKRIGE.



skulde besørges damerne ihænde«, fortæller en kronikør.
Enhver blaastrømpe, som holdt salon, blev nemlig
altid besunget af sine gjæster i de mest høitravende
vendinger. Der forfærdigedes endog et landkort over
»kjærlighedens kongerige«. Her saa man inclinationens
flod, antipathiens hav og ligegyldighedens sø afridset.
For at trænge ind i elskovens store stad, maatte elskeren
først »beleire de smaa opmærksomheders landsby,
dernæst forcere de ømme skrivelsers grænd og tilsidst
erobre kurmageriets slot.« Disse sindrigheder stod
ikke biot paa papiret, de gik ind i det virkelige liv
som væsentlige faktorer. Den smukke og aandrige
datter af madame de Rambouillet, Julie d’Angennes,
lod saaledes i mere end 15 aar hertugen af Montaussier
gjøre haneben til sig efter alle kunstens regler: da først
gav hun ham sit ja.

Alle sociale foreteelser og strømninger blev i hine
dage taget til indtægt og benyttet af de styrende.
Alt skulde indordnes under én haand. Ingen fik gaa
sin egen vei, intet fik udvikle sig i medfør af sin egen
natur — end ikke salonvæsenet. Ogsaa paa det litterære
og selskabelige omraade skulde det nye samfunds
stempel trykkes, stemplet af én vilie, én tro, én smag:
den kongelige.

Richelieu, der selv fuskede i det litterære
haandværk og som maaske i al hemmelighed indbildte sig
at være en stor digter, satte sig til den ende i spidsen
for dannelsen af en officiel, af staten anerkjendt, litterær
salon, der skulde bestaa af 40 »udødelige« medlemmer.
At en saadan under kardinalens umiddelbare protektion
hurtig vilde komme til at overfløie alle de andre
privatsaloner, sagde sig selv. Det gjorde den da ogsaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free