- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
363

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 363 KLASSICISMEN I FRANKRIGE.

logen er derhos et eneste blændende veltaleri, der
dæmper og formindsker virkningen af de store
lidenskabers spil. Man gir sig nødig til at holde lange
deklamationer og foredrag, naar man staar overfor en
hvass kaarde, og man følger ikke hofetikettens
forskrifter, naar man er i oprør. Netop i slige tilfælde
hæver imidlertid Racines heltinder sig op i den høie
poesi og slaar sig for brystet med det fortrinligste
skuespilleri.

Hvad der ogsaa i høi grad bidrager til at dække
over hans digtnings lidenskabsfulde og tidt brutale
kjerne, er sætningen om de tre enheder, som han slavisk
befølger. Herved sættes alle de begivenheder, som
han udmaler, ligesom i en høitidelig, strengt stiliseret
ramme; det frit pulserende liv blir paa en maade klemt
sammen i et snevert futteral. Der er ikke himlens store
hvælv over handlingen; det fri lufthav er ved nærmere
undersøgelse biot et kunstigt theatertag.

Racines dramaer egnede sig med sine afdæmpede
lidenskaber udmerket som hofpoesi. Han selv blev en
berømthed, som alverden snakkede om. Man yndede
at stille ham op mod den ældre, næsten halvglemte
Corneille og betitlede ham »Frankriges Sofokles«.

Der var i de dage to slags offentlige theatre. Det
var de ambulerende selskaber, som drog fra by til by
i provinsen, og det var de af kongen autoriserede
skuespillere i Paris. Disse var i den første halvpart af
Ludvig XIV’s regjeringstid fem, senere, da hans
majestæt blev ældre og mindre fornøielsessyg, indskrænkedes
de til tre. Af disse fem stod særlig to i anseelse; det
ene var det fornemme skuespilhus i hotel de
Bourgogne, det andet var det af komediedigteren Moliére
ledede theater i Palais Royal. Paa det sidstnævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free