- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
374

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 374

KLASSICISMEN I FRANKRIGE.

i parterret, og som igrunden ikke vilde være sig bekjendt
af at le til disse komedier, der jo egentlig hørte hjemme
i poesiens kjælderetage.

Det var parterrets publikum, som, forat nedsætte
Moliére i kongens øine, udspredte de bekjendte taabelige
rygter om hans privatliv. Der hviskedes derom i alle
kroge. Da han saaledes i 1662, 40 aar gammel, indgik
ægteskab med en af sine skuespillerinder, Armande
Béjart, fortaltes det øieblikkelig, at han havde giftet
sig med sin egen datter. Denne giftige anklage, der
helt op til vore dage har fundet tiltro hos litterære
forskere, begrundes deri, at Moliére helt siden han drog
ud i provinsen med sin trup — nu i over 16 aar —
havde levet sammen med en anden af sine
skuespillerinder, Madeleine Béjart. Rænkesmedene paastod, at
han med hende havde faaet et barn, og at dette barn
ikke var nogen anden end den Armande Béjart, som
han giftede sig med. Dette var naturligvis det skjære
opspind; det eneste, som kan have givet paastanden et
lidet holdepunkt, er, at Armande Béjart maaske har
været elskerindens datter (uden at være hans). Det
sandsynligste er dog, at hun han været ret og slet en
yngre søster.

Den infame klaffer blev af en af Moliéres
modstandere, skuespilleren Montfleury, fremlagt for kongen
i et høitideligt skrift, der skulde bevise, at rygtet talte
sandt. Men majestæten agtede ikke herpaa; han gav
det eneste værdige svar ved i 1664 at lade sig
repræsentere som fadder til ægteparrets første barn.

Ludvig XIV var overhovedet Moliéres bedste ven.
Han var stor nok til at forstaa; hvad der boede i
hoftapetsererens theatergale søn, og han var klog nok til
at indse, at den Moliérske digtning var en tredie-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free