Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395 DET ATTENDE AARHUNDREDE.
gjøre ligesaa. Michelet fortæller, at Kongen af Polen,
August H, optraadte som sin søns rival, bejlende til
sin datters gunst. Og Friedrich-Sophie-Wilhelmine af
Prøisen, markgrevinde af Bayreuth, oplyser i sine
erindringer, at Kongen af Sachsen ialt havde 354 børn
med sine elskerinder.
Stille, men ufortrødent havde oppositionen mod og
hadet til disse raadne tilstande groet rundt om i
Frankrige. Der var i virkeligheden en række mænd, som
havde vovet at se den nøgne sandhed i øinene.
Allerede tidligt havde Moliére slaaet latterdøren op for den
hele samfundsynkværdighed fra tag til kjælder.
Bois-guillebert og Vauban havde udgivet skrifter om de
mislige sociale forhold og leveret forslag til lettelse af
de uhyre skattebyrder. Saint-Evremont, Fontenelle og
Bayle — for biot at nævne nogle enkelte — havde
forsøgt atter at bringe den religiøse opfatning paa ret
kjøl. Men enhver af dem fik undgjælde for sine
bedrifter, ligefra Moliére, der blev begravet som en
selvmorder, og Vauban, der faldt i unaade, til
Saint-Evre-mont, der maatte flygte til England, og Bayle, der blev
opsagt fra sit embede.
Gjæringen mod de herskende tilstande gav sig
udtryk paa to maader — enten som længsel bagover i
historien, mod det gamle aristokrati og
adelsherredømme, eller som drøm om en ny tidernes
morgenrøde, et helt nyt tidehverv, hvor millionerne skulde
herske med »folket« som regent.
Vi ved alle, hvilken af disse to gik af med seiren,
og hvilken af dem, som førte frem til den store
revolution. Men vi skal alligevel opholde os lidt ved
den anden — den, som pegede bagover i tiden; thi
den inkarnerede sig i en eiendommelig skikkelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
