Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 403
Denne unge mand, hvis ungdomsaar var som et
eventyr, antog senere navnet Voltaire.
Omtrent samtidig med hotel de Sully — i tiden
1710—1730 — blomstrede tillige madame Lamberts
salon. Ogsaa den hører til paa overgangen mellem
Ludvig XIV’s og Ludvig XV’s aarhundrede. Man
havde ophørt at være stum, men man talte endnu ikke
høit. Inde i de gammeldagse, stivt monterede sale i
det fornemme palads Mazarin, hvor hun boede, gik
gjæsterne endnu med allongeparyk og stive
frakke-skjøder. Det var som et gjenskin fra den store konges
glanstid, og dog var der ingen affældighed over det
hele, tværtimod. Tonen havde et anstrøg af det, som
man i vore dage kalder liberalitet.
Mme. Lamberts salon karakteriseres bedst gjennem
dens to berømte stamgjæster, Fontenelle og
Montesquieu. Den første spejlede fortiden og den sidste
fremtiden, men begge havde berøringspunkter, der lod dem
rummes inden fire vægge.
Fontenelle var en nevø af den store Corneille, en
kold, lidenskabsløs olding, der et par menneskealdre
igjennem havde syslet med alslags litteratur Han havde
skrevet operaer og skuespil, hyrdescener og fabler,
videnskabelige afhandlinger og lærde digte; han havde
forsøgt sig i alle genrer og opnaaet døgnets succes;
men han var altfor lidet af en poet og altfor meget af
en tør, beregnende, klog natur, til at hans produkter
kunde leve gjennem tiderne; hans digtning laa to
aarhundreder tilbage; den blev undfanget, siger en fransk
kritiker, af en nevø af Corneille, men den synes skrevet
af mesterens onkel.
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
