Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 det attende aarhundrede.
selve religionen, piskes med skorpioner. Der staar
som et fortvilelsens latterskrig ud af disse »Persiske
breve«, det er en oprørers vittigt alvorlige
galgenhumor.
Montesquieu havde altfor meget af tradition i blodet
til at give sig over og drive med i den store kloak.
Paa mødrene side stammede han fra England, hvad
der rimeligvis forklarer det praktiske drag i hans
karakter, der lod ham spejde efter udvei og redning
for det raadnende franske samfund. Paa den ene side
afskyede han despotismen eller det absolute monarki.
Han havde set, hvad det førte til. Paa den anden
side havde han saa meget af den besiddende
klasse-aand i sig, at han frygtede millionernes — de
besiddelsesløses — revolution. Der maatte gaaes en
mellem-vei mellem disse to yderligheder. Denne mellemvei
fandt han i den engelske statsforfatning med dens
overhus og underhus, der forekom ham at sikkre
kongemagten, at beskytte de besiddende og ikke gjøre de
besiddelsesløse udelagtige i statens styrelse. Her var
garantier til alle sider, saavel opadtil som nedadtil —
en slags gjensidig assuranceforening. I sine to berømte
værker, i »Betragtninger over aarsagerne til
Romer-folkets storhed og fald« og i »Lovenes aand«, har han
nedlagt sine vidtrækkende historisk-politiske
betragtninger. Nutildags, da de Montesquieuske
fremtids-drømme paa saa mange maader har vist sig i kjød og
blod, vil man næppe finde mange begeistrede tilhængere
af de to mærkelige arbeider. Men anlægget og
udførelsen har dog for altid tilsikkret sin forfatter et navn
som begrunder af den konstitutionelle statslære.
Montesquieu nød helt op i sin alderdom en
anseelse, der gik langt ud over Frankriges grænser. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
