- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
409

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

409 DET ATTENDE AARHUNDREDE.

knyttedes personlige modstandere sammen som i en
høiere, elskværdig forstaaelse. Han var inkarnationen
af hele den yngre, mere for det
filosofisk-videnskabelig-tørre, end for det poetisk-metafysiske anlagte generation.
Han var fuld af tvil, spørgsmaal, uvished. Og da man
paa de aandelige omraader vei kan sandsynliggjøre,
men næppe bevise mange ting, saa erkjendte han
svært faa. Montaignes »Hvad ved jeg?« var det
standpunkt, hvortil han bekjendte sig. Derfor skriver han
ogsaa i sin egen selvbiografi: »Naar undtages de
eksakte videnskabers omraade, saa er der næsten intet,
der forekommer mig at være saa klart, at det ikke
giver fripas for alle arter meninger. Man kan
overhovedet om alt sige alt, hvad man vil.«

Personlig skildres han som en beskeden, ligevægtig
mand, der var fuld af et godt, næsten lystigt humør, og
som var afholdt af alle. I de saloner, hvor han
færdedes, var han kjælebarnet, der tillod sig friheder,
som ingen af de andre gjæster kunde tillade sig.
Han gik paa en maade ud og ind i huset, som var
det hans hjem; der fulgte hushygge med ham.

Madame de Tencin havde altid vist sig ligegyldig
for ham, og man ved ikke af, at hun nogensinde har
hjulpet ham hverken med raad eller daad. Men da
han blev den berømte mathematiker, kom den
moderlige stolthedsfølelse op i hende, og hun lod ham bede
til sig. Men D’Alembert var ubevægelig; han afviste
kort og høflig hendes indbydelse; aldrig satte han sin
fod i hendes salon.

Endnu var man ikke ved midten af aarhundredet,
og de gjæster, som færdedes hos hende, var — som
hos madame Lambert — en blanding af adel og litterært
interesserede. Naar den gamle Fontenelle og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free