Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 126,
bævende sind, halvt bekymret, halv angstfuld, sneg
hun sig, indhyllet i en sort kappe, om aftenerne
hemmelighedsfuldt hen i Capucinerkirken, hvor hun ståk
sig bort i et hjørne for ikke at blive gjenkjende
I partiredne tider er der altid en hel del mennesker,
hvis inderste tanker og følelser trampes under fødder
af masseherredømmet, af moden, af den almindelige
parole. I forrige aarhundrede var der mere end én —
mest blandt kvinderne — der som Mm. Geoffrin listede
til kirke ligesaa lydløst og forsigtig, som om det gjaldt
et stævnemøde. Diderot fortæller i sine erindringer,
hvorledes damerne ude paa et landslot, hvor han en
tid boede, om søndagen, naar der blev holdt messe i
den umiddelbart i nærheden beliggende lille kirke, dels
samlede sig i billardværelset, dels i hans soveværelse,
for at høre orgelet. De vovede ikke aabent at vise
sig iblandt menigheden. »Damerne gaar øiensynlig ud
fra,« tillægger forfatteren med et spodsk smil, »at
virkningen af en messe strækker sig i en omkreds af hundrede
fod omkring kirkebygningen.«
Tidens memoireforfattere beskriver allesammen mme.
Geoffrin paa samme maade.
Hun var lidet belæst og fjernt fra at være en
blaa-strømpe. En udlænding anholdt en dag om at faa lov
til at dedicere en grammatik til hende. »En grammatik!«
raabte Mme. Geoffrin leende — »til mig, som ikke
engang kan skrive ortografisk.« Dette var sandt; hun
kunde ikke skrive et feilfrit brev, ja hun havde i det
hele vanskeligt ved at udtrykke sig paa skrift. Tiltrods
for denne sin ringe lærdom havde hun en fin takt for,
hvad der rørte sig i tiden, og hvad mere var: hun
havde menneskekundskab. Hendes væsen var ligesaa
beskedent, som hendes dragt var enkel, en enkelhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
