- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
413

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET ATTENDE AARHUNDREDE.

413,

der næsten føltes søgt. Som oftest sad hun, akkurat
som et gammelt familieportræt, i en vældig fauteuil
eller »bedstemorsstol« midt paa gulvet med sine smaa
fine hænder saagodtsom fuldstændig skjult af de hvide,
lange pibemanchetter. Let og fordringsløst kastede hun
fra tid til anden et ord eller en bemærkning ind i
diskussionen, og det virkede altid som et stænk olie
paa ilden: samtalen tog ny fart, og de gjæster, som
hidtil havde siddet stumme, fik anledning til at yttre
sig. Hun havde i det hele en mærkværdig evne til at
faa sine gjæster til at snakke ud. En aften havde hun
længe siddet og tait med en af sine venner, en gammel
præst. »Jeg synes, De aldrig har været saa interessant
som idag,« bemærkede hun, da han omsider reiste sig
for at gaa. »Kjære frue!« svarede han, »jeg er bare
et stakkels instrument, som De giver toner.«

Hver mandag holdt hun middag for kunstnere,
hver onsdag for skribenter og filosofer; desuden havde
hun hyppig smaa intime soupers, til hvilke udelukkende
damer af adelen blev indbudt. Idethele kan man sige,
at alt hvad Paris eiede af aand og begavelse —
inden-som udenlandsk — færdedes i Mme. Geoffrins salon.

Der sad den gamle Fontenelle borte ved kaminen,
og saaes den elegante Montesquieu, omgivet af en hel
kreds herrer. D’Alembert stod borte ved vinduet,
hviskende og tiskende med et fremmed menneske —
som en skolegut, der føler sig fri efter dagens alvorlige
arbeide. Og borte i hjørnesofaen skimtedes i
lampe-skjæret den italienske lærde diplomat og
nationaløkonom Galiani med benene — efter hans vane —
trukket op under sig som paa tyrkisk vis, Det var
et lidet, spinkelt drengelegeme med et herligt
Macchia-vellihoved og spillende øine. Han var en af de faste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free