Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 419,
med et saa uhyre fond af viden, og faa mennesker har
i den grad eiet geniets gudbenaadelse — lig solstreif—
over sine kundskabsmasser; men ingen har heller som
han ødslet med sit pund, ingen har som han strøet sin
store begavelse for vinden. Hans rige, litterære
virksomhed strækker sig over en utallighed af omraader, fra
dramaet til strengt videnskabelige afhandlinger, fra
novellen til de filosofiske dialoger, fra den personlige
korrespondance med venner og veninder til opsatser i
den af ham redigerede, kolossale Encyklopædi, det
18. aarhundredes bibel. Men i intet af disse finder man
ham helt, kun stykke- og fragmentvis.
Hvad der allerførst falder i øinene, er hans
enestaaende lette evne til at fortælle. Man har følelsen af,
at det ikke har kostet ham nogetsomhelst besvær. Der
er en friskhed, et jag og en fart i hans fremstilling,
saa man uvilkaarlig faar indtryk af, at pennen næsten
har løbet ham ud af haanden af lutter springskhed. Og
dette sker ikke paa bekostning af indholdet; forfatteren
har altid noget paa hjerte, og dette noget er tidt saa
meget, at den kunstneriske helhedsfølelse drukner i
indtrykkenes og ræsonnementernes hvirvel. Hvad enten
han er inde paa metaphysikens og psykologiens
omraader, eller han skriver om handel og haandværk, eller
han tumler sig paa romanens og dramaets felter — lige
indsigtfuld og fyrig begejstret viser han sig.
Aarhundredets tvil og skepsis, der inderst inde
gjorde dets mænd til ikke lykkelige individer, var ogsaa
gaaet ham i blodet. Videnskaben stod for hin
generation som det eneste holdbare, som den eneste stige,
der førte opad; men de bedste af tidens mænd anede,
at den ikke rak høit over skyerne og neppe til himmels.
I sine »Filosofiske tanker«, skriver Diderot: »Jeg deler
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
