- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
452

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452

DET ATTENDE AARHUNDREDE. 452,

Efter at have madet og smaasnakket med denne sin
»lille ven«, som han kaldte den, begav han sig til sine
haver, hvor han plantede og saaede, og dernæst kom
turen til parken, hvor hvert træ, hver bæk, hver
klippegrotte, var gjenstand for hans omsorg og opmærksomhed.
Senere paa dagen foretog han i sin store, blaabetrukne,
med fire heste forspændte karrosse en kjøretur omkring
i egnen. Hvergang han mødte en bonde eller en
haand-værker fra landsbyen, lod han stanse og forhørte sig
om vedkommendes familie, hans pengeforhold og hans
arbeide.

Han var alles fader, alles velgjører; ved festlige
leiligheder overbragte landsbybørnene ham buketter, og
bønderne sendte ham vin fra sine egne vigner; han var
afholdt af alle sine omgivelser; han stod paa den bedste
fod med landsbypræsten og erklærede om pater Adam,
en jesuit, som han havde givet bolig i et af
kvistværelserne, at han slet ikke var et særlig godt menneske,
men derimod en fortræffelig schachspiller. (Schach var
Voltaires yndlingsspil.) Foruden denne geistlige herre
havde han hos sig en middelaldrende niece, Mme. Denis,
der bestyrede husholdningen, samt en
næstsøskende-datter af Corneille, en ung dame, hvis opdragelse han
personlig ledede, og hvis fremtid han senere sikkrede.
Hans øvrige husstand udgjordes af en sekretær, der
logerede lige over hans eget soveværelse, og som, naar
mesteren (hvad hyppig hændte) ved nattetid pludselig
fik en eller anden »idé« og dunkede i taget med sin
stok, fluksens maatte kaste sig ud af dynerne og stige
ned til sin utaalmodigt ventende herre; desuden af en
ældgammel opvartningspige, der aldrig kaldtes andet
end Baba og som, siger en biograf, »ikke var ganske
sikker paa, at hun ikke var ansat i den personlige Guds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free