- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
454

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET ATTENDE AARHUNDREDE. 454,

viser sig afvekslende som digter, historiker, polemiker,
filosof, journalist, socialøkonom, kritiker, skolemester,
fysiker, astronom, agerdyrker, kjøbmand, deist og
skeptiker, begeistret og krigslysten, mismodig og
philan-tropisk, diplomatisk og ligefrem brutal, grand seigneur
og logrende hofsnog. Det tør vei siges, at han, omend
ukronet, var aarhundredets mægtigste fyrste; naar
»oldingen paa Ferney«, som han kaldtes, rynkede paa
næsen, saa rynkedes der paa næsen af hundrede tusinder
af mennesker, og naar han haanlo, saa gik der en
bølge af haanlatter fra grænse til grænse.

Det er nemlig det mærkelige ved Voltaire: han
blev yngre og yngre med aarene. Aldrig havde hans
pen sprudet gnister som her pa^a Ferney, og aldrig
havde han skrevet hvassere og mere uforskammet
bidende; aldrig havde der tonet saadan svulmende klang
i hans latter, som netop nu. Som troldet, der lugtede
kristen mands blod, saaledes lugtede og opsnuste
Voltaire præster og prælater med en næsten vellystblandet
fryd; han gned sig skadefro i hænderne, naar han i et
skrift som »Histoire de l’établissement du christianisme«
kunde opspore historiske unøiagtigheder eller logiske
feil, og blodet rullede ham hedt gjennem aarerne, naar
han tænkte paa »Det store præstebedrag«, i hvilket
millionernes sjæle var hildet.

Særlig kom dog hans navn til at gaa ud over
verden i anledning af nogle opsigtsvækkende retssager,
hvori han ufortrødent tog de dømtes parti og glandsfuldt
gik af med seiren. Den mest bekjendte af disse var
den Calas’ske proces. Jean Calas var en næsten
sytti-aarig kjøbmand i Toulouse, der havde flere børn. Hele
familien var protestantisk, men den yngste af sønnerne
var gaaet over til katholicismen uden derfor at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free