- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
458

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET ATTENDE AARHUNDREDE. 458,

at give mig tilbage til livet eller for at modtage mine
sidste sukke?« Et øieblik efter denne sygmands-tale
sad den døende opreist i sengen og pratede og
gestikulerede med øine, der tindrede af sundhed. »Min
ven,« sagde han. »Jeg er saa glad over at se Dem.
I særdeleshed nu, da jeg har en gjæst hos mig, som
De vil blive henrykt over at træffe. Det er afdøde
kongen af Polens hoftandlæge, hr. de L’Ecluse, som
har været her for at rette paa min niéces tænder.« —
»Den eneste L’Ecluse, som jeg kjender, er en
skuespiller ved opéra-comique i Paris,« bemærkede jeg. —
»Det er ham! Akkurat ham. Nu er han biet tandlæge.
Men eftersom De kjender ham, saa kjender De vei
ogsaa de sange, han synger? Ikke —?« I samme nu
begyndte den »syge,« siddende i sengen, at fægte ud i
luften med sine lange, nøgne arme og synge og
efterligne hr. de L’Ecluse, saa det var som en hel liden
forestilling — —«

I næsten en hel menneskealder regjerede denne
syge »olding fra Ferney« over Europas opinion. Han
stod i sin manddoms fulde kraft, da han slog sig ned
paa det store gods ved Genfersøen, og han var en
84 aar gammel gubbe, da han i 1779 brød op for at
foretage sin sidste, store reise og atter gjense Paris.

Og hermed gaar tæppet op for hans livs femte
akt — en bevæget afslutning paa et rigt liv.

De fleste af Parisersalonernes mænd havde nu
ud-spilt sin rolle; Voltaire stod som en ensom skikkelse i
tiden. Den hundred-aarige Fontenelle, der altid sad og
karrede i ilden, og den elegante Montesquieu, var gaaet
bort for 20 aar siden; D’Alembert, Diderot og Rousseau
sad i sit livs aften, seende tilbage paa et indgribende
virke, Beaumarchais var den eneste,, som begeistrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free