Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE.
459,
sindene med sin Figaro, forløberen for den revolution,
som allerede trak op i horisonten.
Rygtet om Voltaires ankomst til den franske
hovedstad, var løbet forud for ham selv. Han blev modtaget
som en fyrste, hvor han kjørte frem og hvor han viste
sig. Da han besøgte det franske akademi, kom alle
medlemmerne imod ham i vestibulen, »en ære«, siger
Grimm, »som endnu aldrig er biet noget menneske
tildel.« Han anvistes formandspladsen og udnævntes
enstemmigt til akademiets præsident. Dette var dog
intet imod den begeistring, hvormed han modtoges i
theatret. Hans gammeldagse, blaabetrukne karrosse, som
han havde ført med sig fra Ferney, kunde knapt bane
sig vei i folkemassen, som havde samlet sig; man
sprang op paa vogntrinnet og skreg af jubel, kvinderne
løftede smaabørnene paa armen for at de skulde se
den berømte olding, vinduer og balkoner var opfyldt
af herrer og damer, der viftede med lommetørklæder
og kastede blomster. I theatret reiste publikum sig,
da han traadte ind, og en pragtfuld laurbærkrans blev
ham overrakt. Efter hver akt brød bifaldet løs saa
intenst, at det aldrig syntes at ville tage ende. Og da
tæppet tilsidst gik op for gamlingens buste, omringet
af skuespillerne og skuespillerinderne med kranse i
hænderne, saa kjendte jubelen ingen grænser: hele
theatret gjenlød af et eneste taknemlighedens og
beundringens raab: »Leve Voltaire . .!«
Opbruddet fra Ferney og de stærke sindsbevægelser
i Paris var for meget for hans 84 aar. Han faldt i en
sygdom, hvoraf han ikke mere skulde reise sig. Hans
dødsleie var omringet af fanatiske præster, der søgte at
udvirke hans »omvendelse«. Præsten til
Saint-Sulpice-kirken vilde saaledes endelig tvinge den syge til at udtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
