Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 484,
Mefistofeles.
Jeg er den aand, som overalt fornægter!
og det med ret: thi alt, hvad der til liv fremstaar,
fortjener kun, at det igjen forgaar.
Langt bedre da, om ingenting var til.
Derfor er undergang og synd og hvad I vil
af det, der er som ondt af Jer erkjendt,
mit egentlige element.
Faust, der føler sig dybt mismodig ved den ringe
udsigt, han har til gjennem grublen og gransken at
erholde svar paa det store spørgsmaal, som han stiller
til livets natur, giver sig til at tale med Mefistofeles,
og denne tilbyder sig at gjøre hans sjæl tilgjængelig
for nye impulser af hidtil ukjendt art ved at aabne
ham adgang til enhver jordisk nydelse, han maatte
attraa. Den aandstrætte doktor modtager tilbudet:
Den stund, da jeg paa nydelsernes leie
mig slaar til ro — min sidste vorde den!
Kan Du med løgn og smigerkunster snilde
faa vakt hos mig en gnist af selvbehag,
kan Du i jordisk nydelse mig hilde:
da være det min sidste dag!
Den pagt jeg slutter!
Mefistofeles.
Top!
Faust.
Med haand og mund!
Hvis jeg til øieblikket siger:
O, dvæl endnu, Du skjønne stund! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
