Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24 —
Xaa naa, hyss, ikke noget Leven Smaapiker,
ellers kommer den, som er over os alle, Lava,
Husholdersken min! Forresten har vist Alma faat
disse Broncerne — behold dem du og gaa nu
pent ut —. Men hør? ta bare ikke Entrélampen
fra mig igjen, saa er dere snille!
To halvnakne Piker laa att paa Isbjørnfællen
foran Kaminilden og røkte Cigarer. Den ene
smaa-snakket om sit Hjem paa Landsbøjda, Mora si, og
den Græsbakken som forst fik Blommer om
Vaaren.
Straks efter sa ogsaa Even Godnat. Utenfor
Porten — i den klamme Mørkskaadden kom en
Dame og bad om Undskyldning, men hun var
Marta, hadde biet her til de andre var gaat, biet
paa ham, skjønte han var fremmed, og nu i saant
Mørke da? Hun vilde gjerne følge ham nedover
og passe paa ham. Her var farligt Nattens Tider.
— Ogsaa det at hun bare syntes om Kunstnere,
men ikke slike som optraadte i Trikot og sang og
gjorde Kunster i Trapezer.
Hun tok hans Arm, hun pratet og lo ustanselig,
men han hørte ikke, svarte ikke, han gled viljeløst
med — fordi —. For hendes Skridt passet saa
straks til hans — aa, denne lette Rytme i Gangen,
den mindte om den Dagen med hende den eneste,
nede i Normandiet.
Det var fremdeles mørkt, han sat og speidet
mot en Antydning av Morgen — jo! en Anelse av
en blaagraa Stripe langs det svarte Rullegardin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
