Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 —
Han sat i trodsig Fornemhed stadig bortvendt,
indtil Even begyndte at prate om Veir og Føre
opi Fjeldbygdene; da saa han med sylkolde Øine
over Kanten av Ulvehammen:
Haa erri for no Di dar
Maler — Kunstmaler —
Men da snudde Tjukken sig væk, i straffende
Haan :
/Etteraper Di Tidemand Di da?
Even vilde svaret, men Kaksen hadde stængt
sig ind i sin lodne Kiosk og sat søm en Storbygds
Værn, reiste Bust mot al indsmigrende fremmed
Svindel.
Det var som han kjendte Gaarden hans, den
store hvite toetages med mange Vinduer og et Par
Blindvinduer for Symmetriens Skyld; den mægtige
røde Lade med hundrede hvite Gluggelemmer. En
straalende Speilkule paa Flagstangtoppen!
Den Fremmede kunde bare prøve at vaage sig
frem fra hvilkensomhelst Kant av Kloden: her var
han opdaget paa lang Avstand! — Ikke at tale
om hans to Bjørnebikjer.
Det var Midnat da Even steg av ved Krossdal
og fandt Skysstationen; han bad om Hest til
Klokken syv — for Nerdal.
Værelset var isende koldt, Jenten laa og blaaste
i Ovnen, det sluknet da hun gik.
Even drev om i Pels og Komager og grøsste ved
den opslaaede Seng, den saa ut som Snøfaner.
Paa Væggen Kromobillede av Keiseren og alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
