Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 36 —
Kovan blev Soveværelse, Stuen Atelier og
Spisestue.
Om Morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Halstein varlig ind og nørte op i Ovnen, og sa
da næsten støtt: Aa. kanske jeg vækket dig, jeg?
og snakket litt om Veiret og Kulden.
Saa en god Stund efter kom Torgun med Kaffe
og hjemmebakte Kaker og sa: Værs’go, naa faar
De forsyne Dere!
Hun smilte altid fornøiet til de faa Ord, som
blev vekslet; og hun gik litt forover, kanske av
en ubevisst Blyghet over sin braatidlige, frodige
Utvikling; hun var knappe 16 Sommere. Men
helst var det vel den lange Fjellstakken, som gik
like under Brysterne og høit op paa Ryggen, som
skjulte og skjæmte bort hendes Figur.
Hun hadde hele Fjøsstellet med mange og tunge
A
Bøtter at bære. En Etn av Ku og Høi fulgte med
hende, og i hendes brune Haar kunde der hænge
igjen Straar og smaa Blomster fra Laden.
#
Vesletorgun var som Barn kommet til
Bestefor-ældrene paa Brænna, utpaa den store Furumoen
som delte den lille Fjelddalen, Kirkebygden i Nord
og Flatbygden i Syd.
Da den torvtækte Stuen deres ved Storveien
brændte for nogen Aar siden, vilde ikke
Fattigvæsenet som ejde den bygge nyt og de to gamle,
Gunnar og Torgun med sin lille Datterdatter,
maatte flytte over i Fjøset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
