Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 37 —
Gjeiterne, Kølte og Silkedaakka som stod der,
fik Rum i en avdelt Förliju.
Dette hændte litt før den første Snøen kom,
og under en og anden tætgrenet Gran, der Tælen
ikke hadde naadd, kunde Vesletorgun endnu finde
Stakkeblokon sin mætt av Dyttemose. Og med den
dyttet hun Laftesprækkerne i Gjeitestallen saa godt,
ja saa tæt at hun var ikke Kar om at se ut i Dagen.
Besteforældrene var store og føre men slitne
Folk, oppi de sytti.
Han gik endnu lett og råk og hans hvite, fyldige
Haar svingte i muntre Kast under hans
skaalformede Kolleluve. Hun var noget bøjet og
slut-skuldret, og Armene hang som om de netop hadde
sluppet noget tungt, eller som de var færdige til
at løfte og bære.
Fjøset var lavt og lite og Vinduet fik Skygge
av Takskjægget utenfor.
Naar de brændte i Kokeovnen, blev det snart for
varmt, saa Døren maatte op, og om Vintren fyldtes
da Stuen av graa, sejlende Damp.
Gunnar var en pratsom Mand og vilde gjerne
ha Greje paa de vejfarende. Han var saaledes
ofte at se i Døren, hukende sig under den låve
Karm, spejdende og lyttende mot Almanveien.
Idag ventet han Vesletorguns Forældre, som
skulde ta Farvel og dra til Amerika. Der var
pyntet og maaket baade vel og bredt omkring
Husene og en frisk bugnende Haug Granbar laa
framfor Hellen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
