Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39 —
Aa Sak er det vel med slik en at spikke Stutorv
og Rivehoder, ja og krote dem ut med Navn og Roser.
Klokka? Den er snart halv fire.
Vesletorgun stod pludselig paa Dørstokken: —
Jeg syns, syns en Tingle!
De gamle stirret ned i Snøen.
En tynd Metallyd, spæd og saa fjern, som den
skulde komme fra den fjerneste Side av Moen, blev
borte, hørtes igjen. Nej, nu var alt stille.
— De hviler bare søri Knejken, sa Gunnar.
Om litt skrek det i Staalmejerne, og en liten
blak langhaaret hvitrimet Hest kom smaadiltende
fremover Vejen.
Og der var de endelig! og svingte forsigtig om
Léstolpen ind paa Tunet.
— Kjelen har snart surra bort, den har staat
og putra aa putra, men kom naa ind, sa Bestemor.
— Mejen gaar tungt i slik Kjøl, sa Eilev. Han
tømte Forsækken for Hesten, drog av sig den
fot-sie Frak og dækket den til med. Gunnar maset
med at faa væk noget Issvull i Døren.
— Du spænner i Bejna ennaa du Gamlen, sa
han og tok ham i Næven.
Gunnar slængte flot sine Haardusker bakom
Ørene. — Aa jammen vaager jeg Ryg med haakken
som tør! ståk Hænderne mandig i Lommerne, og
lot som han gik i en stor Stue.
Men det blev bare en totre forte Skridt paa alle
Kanter. Bestemoren stelte frem Eftasværen, Kaffen
duftet, og blev rost, for den var saa stærk att —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
