Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 46 —
Det hetter Drotninggutu det, en Dronning kom
ridende der engang igjennem.
Men den største, den hvitmalte Gaarden, du ser
enda Solen brænner og blinker i Vinduet — ja
der er det.
Den var i Middag men stod lavt overAaserne i Syd.
Vesletorgun undredes paa den svarte Skogen
deroppe, for se dernede stod den stakket og graarimet.
Jo, her i Høgda var det Linnvær, en blev derfor
saa varm av at gaa. De stanset og saa tilbake.
Derute som det ryker, er Brænna.
Men Vesletorgun syntes noget sørgelig var hændt,
for hun saa ikke mere hverken Stuen eller Liua.
— Dette er vel hele Verden det Bestemorr hun
pekte utover.
— Haa! var det liktse, for kom du derut til det
ytterste blaa, var det nok enda en saan Verden.
Og slik skal det holde paa, sies det.
De stod paa det store Tun, og Vesletorgun blev
mindet om at hilse i Haanden og si Tak for sist.
Folkene bodde i den røde Gamlebygningen. To
Smaajenter sprang ind, og la sig mot Ruterne, der
skimtedes ogsaa Voksne.
De blev vel modtat, med Dram og Bakkels ute
i Kovan. Der satt de ogsaa og fik Middag og
Kaffe efterpaa.
Og det var halvmørkt da Vesletorgun fulgte
Bestemor nedom Fjøset.
— Ja, ja saa faar du bli att her du da og
jeg-se at krasle mig utover før Natta kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
