Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faldt det ind med surt Regnvær, nørte de op
under en sværgrenet Gran, byttet Niste og Gjeita
og Sauen la sig i Krinsil ved Varmen og jortet.
En Dag — flere Dage kom ikke Guri. Torgun
saa vestover Skoglier ne, de stuslige gule Myrer
og mosegraa Rabber, nei ingenting rørte sig, hun
maatte vist ha tat paa andre Strækninger.
Det skulde vel endlig dra paa Kvæll, hun bøjet
sig over en Gjeit og saa den i Øjnene: Jo da,
Øjenstenen var alt diger og svart, det var Tid at
lokke sammen og rusle hjem.
Men der kom Guri’s Mor gaaende med
Bundingen og fortalte at i Mandags hadde Jentongen
støkt op en sint Binne med Onger. Den
tværriste op paa Bakbenene og gav et illherveli Skrik.
Guri maatru blev staaende fjettret og saa ind i et
rødt Gap.
Saa gik den.
Jeg var netop paa Sætren og pyntet bort efter
Tømmerkjørerne som laa der ivinter. For tænk
dig, Gampen maatte de ogsaa ha indi Bua, saa
kalt var det.
Saa vet jeg ingenting før hun dætter stupendes
over Dørstokken, saa det bare klæsser i hende.
Hun hadde uvetta, Stakkar, og husker ikke det
Bøss, fra da Binna gik til hun laa over Dørhellen.
Hun maa ha vassa over Burabækken, og kanske
vært under ogsaa, for sørpanne vaat var hun.
Men som Gusløkka kom Smaakrytra efter og
alle i god Behold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
