Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa karvet Kari i Snadden, og trøstet Torgun med
at der vanket aldrig Bjønn i Raamansætmorka.
Men Guri skulde faa ha Ro nogen Dage efter dette.
Stelle som hun vilde med Lejkene sine.
Kari ruslet tilbake med den friske Tobaksrøken;
og Lukten hang litt igjen i den tykke Barskogen,
og Torgun syntes Skogen blev som hjemme i
Stuen naar Raamansætten sat og pustet
Tobakskyer om sig, eller blaaste den nedi Luggen paa
de lyshaarete Barna sine.
Som Torgun gik over Lunnestadhöve, skrek en
Stægg frem under en Turvegran. Styggen! ropte
hun, da den skjenet hvit og brun, for hendes
Hjerte slog fortere, enda hun slet ikke var saan
ræd heller.
Da hun kom paa den aapne Sætervejen,
blaa-net det saa trygt og vakkert av Bygden. Strøj,
strøj! Aa! Krrr Gjeitan mine, krrr! naa maa di
komma da!
Saa trallet hun litt, saa sang hun litt:
Saa laakka vi over den Myra
til Rolihøl.
Kom Ku, kom Kalv, kom Kyra,
kom alle di undlie Dyra!
kom Ullanpusen,
kom Kjæmperu-uksen,
kom Støvelbrand.
Kom atter, kom Patter, kom Svana,
kom hvite Karusser og Krita,
kom Saakka, Tora og Sprika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
