Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 54 —
dem, men hver Tuve Mor hadde hvilt paa brøt
han op og hivde Jord og Stejn om sig. Det
maa være dig han gaar efter Kari, og du maa
vist være fremmeli, saan som han bær sig. Nej,
sa Mor og banna paa det. Jeg var det nok, sa
hun, men hvad skjælte det den Naasagrisen?
Men en anden Gang gik en anden Kjærring, som
ogsaa var diger, i Skogen og pælla Bær. Da kom
en Bjønn og drap hende og rejv Ongen fra hende.
Non Aar efter traf Jægerne paa et Hi, saa skaut
de Bjønn, tnen i Ragge hang en liten Gut og graat
og sa: Løenepapa! Løenepapa! sa’n. Mere hadde
han ikke lært at si, og han var ogsaa løen paa
to Sider av at ligge med Bjønn.
Torgun sprang en Rundsværv for at se efter
Sauen, den var nu begyndt at trække op mot
Rikle, den husket vel de grønne Fjellsætervoldene,
som nu snart maatte ligge snøbare.
Guri kløv oppi en svær Gran for at spejde efter
Flokken sin —
Torgun kom snart att, varm og glad, hun hadde
alle sine.
— Men du da, med dine?
Guri kastet med Xakken saa Næverkronen hun
hadde pyntet sig med faldt av. Pyt sa’n Per! de
kommer nok att. Men nu var vel Tiden at drive
hjemover —
Da braket det over dem i Kvist og Vingeslag,
og sortnet mot Himmelen.
Torgun lo og snudde sig, men der stod Guri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
